Et hegn med mange fordele
Et Fodhegn er ikke kun et hegn til at indramme eks. Parkeringspladser næh nej. Det kan skam bruges mange andre steder heraf bl.a.
- Blomsterbede
- Parkeringspladser
- Balancebom til børnehaver
- Indhegninger af indkørsler
- Bænkesæt rundt om bålpladser
- Parker og naturområder til stier
- Inddelinger af områder til bla. Campingpladser
Cylinderdrejet Bom
Fodhegn udført i Trykimprægneret Fyrretræ kl. NTR A. Et klassisk og stilfuldt cylinderdrejet fodhegn i høj kvalitet.
Størrelser
Bommene kommer i 300 cm længde.
- Ben: Ø10 / Ø 12 cm Cylinderdrejet – 1000 mm – Udført som fræseskål (saddel).
- Bom: Ø10 / Ø12 cm Cylinderdrejet – 3000 mm – Bommen kommer helt rund passende til benene.
Kvalitet
Sunde, friske knaster og små døde knaster er tilladt, så længe de ikke har indflydelse på træets styrke. Overfladen skal være glat og ensartet behandlet, tværsnittet af revner og sprækker i overfladen må ikke overstige 5 procent af træets dimension.
Tolerancer
Længde: + – 5 mm.
Diameter: + – 2 mm.
Pilhøjde: <5 mm. pr. meter.
Toppen faset med min 2*2 mm. og max 20 * 20 mm.
Information om Fyrretræ
Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 m i højden. Barken er gråbrun og dybt furet. Den sprækker op i tykke flager, ligesom krokodilleskind.
Fyrretræ er det mest brugte træ vi har i Danmark. Det bruges til alt fra gulve, trapper, møbler, bygningstømmer, hegnsmaterialer, papir, emballage, spånplader og meget meget mere. Det bruges bl.a. også til brænde da fyrretræ har en stor brændværdi større end bl.a. gran , bøg og birk.
Man mener navnet fyr har noget at gøre med ild. Det kan være på grund af fyrretræets harpiks, den brænder nemlig utrolig let. I gamle dage mente bønderne, at to fyrrekviste lagt over kors udenfor døren forhindrede hekse i at trænge ind i huset.
Fun-facts
- Skovfyr kan blive op til 30 meter høj.
- Skovfyr kan blive mellem 250 og 300 år.
- Fyrreskud indeholder store mængder C-vitamin.
- Skovfyr er normalt omkring 80 år, når den bliver fældet.
- Rav er hærdet harpiks fra fyrretræer, der voksede for flere tusinde år siden.
- Man har fundet velbevarede fyrrestammer i Danmark, som er omkring 8000 år gamle.
- Skovfyr er meget holdbart i fri luft. I Norge er mange bjælkehuse og stavkirker bygget af Skovfyr. Nogle har stået i 800 år.
- Skovfyr er udbredt overalt i Danmark. Den er især almindelig omkring Silkeborg, i Nordsjælland, på Djursland og Læsø.
Montage
Fodhegnet (bommen) kommer, som en cylinderdrejet rund bom. Tilhørende ben kommer som “saddelformet” hvor bommen nedlægges oven i.
Vores anbefalede fremgangsmåde for montage ville være at støbe benene med 1-1,5 pose beton pr. ben af 25 kg. eks. vores Jima Stolpebeton herefter nedsænke bommen nedover.
Tips og Tricks
- Det kan være en fordel at have trukket en snor forinden som man kan følge undervejs.
- Er fodhegnet udsat for mange børn, som i en børnehave, vil vi anbefale 2-3 poser beton pr. ben.
- Hvis man vil kan man tilføje skruer igennem bommen og ned i benene eller fra benene skråt igennem sadlen og ind i bommen, gerne i A4 rustfri eller anden god overfladebeskyttelse.
Mere omtanke, mere natur, vælg Jima Hegn - det er noget der dur
Vi passer på naturen
Hos Jima Hegn synes vi, at balance er altafgørende. Det er vigtigt, at vi tager hensyn til os selv og ikke mindst de kommende generationer. Som en hegnsforhandler med mange hegnsløsninger af træ, er det vigtigt, at vi respekterer naturen og de skove, som giver liv til vores produkter.
Derfor har vi valgt at bidrage til bestanden af træ ved at plante 600 egetræer i en fredet skov i Trelde Næs. Vi synes det er vigtigt, at vores løsninger tager hensyn til både klimaet og miljøet. Træet er et råstof, som har været med os helt fra starten af. De er en vigtig livskilde, men også det mest bæredygtige og miljøvenlige råstoffer i hele verden.
Egetræer bevarer ikke alene biodiversiteten, men de beskytter også vores klode. Et egetræ på 25 m. binder alene ca. 4 tons CO2, og med 600 egetræer binder vi 2400 tons CO2. Ved at plante træer kan vi derfor gøre verden til et bedre sted – et skridt ad gangen.
Vi planter for fremtiden
Ved at plante træer bidrager vi ikke kun til vores grønne vækst, men vi støtter også aktivt op omkring FN’s verdensmål i forhold til mere bæredygtighed, mere sundhed og en større klimaindsats. For os handler det ikke om at være revolutionærende, men derimod om holde det simpelt, tage ansvar og være med til at skabe vejen frem til en bedre verden.
Derfor startede Jima Hegn A/S den 28. oktober 2021 deres tiltag til at skabe mere bevidsthed og øget fokus på vores omgang med naturen ud fra sociale- og miljømæssige aspekter gennem vores ESG initiativer. Gennem ESG kan vi måle vores miljøpåvirkning, og dokumentere vores indsats. På den måde kan du være sikker på, at du handler miljøbevidst og bæredygtigt, når du handler hegn hos os.
ESG
Hvad er ESG?
ESG – Environmental, social and corporate governance. Bedre kendt på dansk som miljøforhold, socialt ansvar og virksomhedsledelse i en grønnere og mere forsvarlig retning.
I daglig tale omtales det ofte som bæredygtighed. I en forretningsmæssig sammenhæng handler bæredygtighed om virksomhedens forretningsmodel, dvs. hvordan vore produkter og serviceydelser bidrager til en bæredygtig udvikling.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.