Jima Hegn har fokus på lokalsamfundet og støtter Frivilligcenter Fredericia

Hos Jima Hegn har vi stort fokus på at støtte lokalt og give en hjælpende hånd. Dette er årsagen til, at vi har valgt at støtte Frivilligcenter Fredericia, som er en paraplyorganisation for en stor del af frivilligt socialt arbejde i Fredericia.

Frivilligcenteret er et samlingspunkt for mere end 100 medlemsforeninger og grupper, som alle har et fælles formål om at hjælpe lokalsamfundet. Det er samtidigt også stedet man skal henvende sig, hvis man har en god ide til et nyt projekt, eller har lyst til at opstarte en ny forening.

Frivilligcenter Fredericia yder vejledning i forhold til det lovlige, økonomiske og praktiske når det kommer til at opstarte nye projekter eller foreninger, de hjælper derudover også med fundraising og organisering af frivillige.

Hvis man som borger har nogle særlige behov som man ikke selv kan opfylde, så har Frivilligcenter Fredericia også et tilbud der hedder de De Frivilliges Hjælpecentral hvor borgere der har behov for det, kan få hjælp af en frivillig.

Et andet fantastisk tilbud som de har er Cafe Økonomi. Caféen holder åbent hver torsdag fra 17:00-19:00, og giver borgere mulighed for at få anonym og professional hjælp til at få et overblik over deres økonomi.

Hos Jima Hegn ønsker vi at støtte alle ildsjæle og fællesskaber i Fredericia, og derfor er Frivilligcenter Fredericia det perfekte match.
Vi har den største respekt for alle de seje og fantastiske frivillige, som hver dag yder en ekstra indsats for at passe på lokalmiljøet og hjælpe deres medborgere.
Kun ved at styrke fællesskabet, kan vi passe på hinanden og den fantastiske by vi bor i.

Vi støtter frivilligcenter Fredericia, så de kan fortsætte deres flotte stykke arbejde med lokalmiljøet i Fredericia.

Præsentationsfilm af Frivilligcenter Fredericia

“Danmark hører til et af verdens rigeste og frie samfund og det er noget vi kan tænke over hver dag. Men selv med al rigdommen og friheden, så er der en masse mennesker som har brug for en varm hånd”
– Karsten Byrgesen (Bestyrelsesmedlem)

 

“Det er meget givende og rigtig godt for borgerne, at møde hinanden på kryds og tværs, for at sætte fokus på fællesskabet” – Kristine U. Petersen (Projektkordinator)

 

Er du interesseret i at finde ud af mere? Så gå ind på deres hjemmeside:  www.fc-fa.dk

Skriv et svar